Team Coloquick har udtaget holdet til PostNord Danmark Rundt

Det danske Team Coloquick har udtaget følgende ryttere til årets PostNord Danmark Rundt: Mads Østergaard, Jeppe Aaskov Pallesen, Mads Andersen, Matias Malmberg, Joshua Amos Gudnitz, Frederik Bjørn Sørensen og Frederik Muff.

“Jeg tror vi kan vinde en etape i Danmark Rundt og gerne tage revanche fra sidste år, hvor Mads Østergaard havde vundet hvis han ikke havde tabt kæden få meter før mål, siger ledende sportsdirektør Christian Moberg.

Løbet skal køres den 16. til 20. august.